Høve Skov ligger for foden af Vejrhøjbuen i Odsherred med store bakker og mange gravhøje. Bøgeskoven er frodig og de 150 år gamle fyrretræer vokser sig helt ned til stranden. Høve Skov og strand er et utroligt idylisk område, hvor man kan lave mange sjove aktiviteter og få en god dag med vennerne, familien eller kollegaerne.
Aktiviteterne, der vil blive nævnt i den følgende artikel er:
- Vandreture
- Hjertestien
- På jagt efter rav
- Cykling
- Ridning og hestebadning
- Hundeskov
- Fiskeri
- Bådlauget
Vandreture
Der er et fint stisystem I Høve Skov, hvor der er mulighed for at tage forskellige stier og variere din vandretur. Her kan du blandt andet gå langs stranden og mærke vinden ruske i dit hår eller gå en lang og smuk tur igennem Høve skov.
En meget populær vandretur er tur nr.132, der er en 11,5 km. vandretur igennem den smukke natur i Høve skov. Du kan se ruten på friluftsguiden.dk.
Hjertestien
Hjertestien er skabt i samarbejde med Naturstyrelsen. Hjertestien starter og slutter ved den store P-plads midt i Høve Skov, og rundturen er 2,3 km. lang. Se ruten på hjerteforeningen.dk.
Hjertestien er meget kuperet men selvfølgelige afmærket, så man nemt kan finde vej. Hvis man skulle have lyst til at komme på en længere tur så kan man fortsætte mod vest ca. 1 km. forbi pynten til Lærkereden og tilbage igen. Lærkereden er nemlig et fredet naturareal på 6,5 hektar ved kysten med utrolig smuk udsigt.
På jagt efter rav
Hvis vinden har været i nordvest og ført en masse tang og pinde ind til strandoverfladen så kan man være heldig at finde rav.
Men du skal stå tidligt op for, der er mange andre ravjægere, der også gerne vil ud og fange rav.
Cykling
Man må cykle på alle stier og veje i Høve Skov. En af de meget kendte cykelruter i Høve Skov er bjergturen op ad Høve Stræde, der er en 1.610 meter lang tur med en stigning på 75 højdemeter.
På Climbs.dk kan du se ruten og sammenligne din tid med andre.
Ridning og hestebadning
Ligeså vel som cykling så må man ridde i hele Høve Skov, undtagen på stien langs kysten. Men, hvis man gerne vil tage en riddetur langs strand, så kan man ridde ned til den vestlige del af skoven og lade hesten tage et bad i Sejerøbugten.
Gå en tur med din hund
Du må gå tur med din hund i hele Høve Skov, da det er en hundeskov. En hundeskov betyder altså, at din hund gerne må gå løs, hvis du har den under kontrol.
Husk dog altid at tage hensyn til de andre skovgæster og ryttere i skoven.
Læs mere om regler for hundeluftning i Høve Skov og andre hundeskove her.
Tag ud og fiske
Der er mange fisk i vandet ud for Høve Skov. Det er muligt at fange alle former for fladfisk og hornfisk og begår man sig ud på dybere vand er der også mulighed for at fange pighvar. Sportsfiskerne går tit 500 mod vest langs stranden, da der siges at være dybt vand tæt ved kysten, hvor man kan fange havørred.
I det hele taget er Høve Strand, vestpå mod Veddinge pynten og Skamlebæk kendt for, at man kan få havørred på krogen i april og til tider også i maj.
Husk, at hvis du er imellem 18-65 år gammel skal du kunne fremvise et fiskekort. Hvis du ikke allerede har det så kan du få det på fiskekort.dk.
Tag på camping med telt
Teltpladsen på stranden ved Høve Skov er efter sigende den ældste teltplads i Danmark. Det er utrolig fredfyldt og man er omgivet af smuk natur og omgivelser.
Der er ikke el på teltpladsen, men der er både toilet og bad. Og, der er kun plads til telte.
I kan læse mere information om teltpladsen ved Høve Strand på hoeve-strand-camping.dk.
Hold en fest i smukke omgivelser
Skal i afholde en privatfest eller et firmaarrangement så er Lejrskolen Høve Strand, der er omgivet af smuk natur og med adgang direkte til Sejerøbugten, det perfekte sted at afholde jeres fest.